Behovet for fyldninger opstår, hvis du har caries – det der også kaldes huller i tænderne. Caries opstår i en kombination af sukker og bakterier. Hvis ikke tænderne løbende holdes rene ved brug af tandbørste, tandtråd, tandstikker o.lign, kan der sætte sig belægninger, som langsomt vil begynde at nedbryde tænderne. Den nedbrydning mærker du nogle gange som tandsmerter.

Vi undersøger altid dine tænder for begyndende tegn på caries, når du kommer hos os. Hvis du har caries i et tidligt stadie, kan vi forebygge, at den udvikler sig ved at rense dine tænder og aftale, hvordan du forbedrer din mundhygiejne.

Hvis caries har nedbrudt en del af en tand – altså skabt et hul, behandler vi det ved at gøre området rent og sætte en fyldning i.

På klinikken bruger vi som regel plastfyldninger, der kan tilpasses i farven, så fyldningen matcher din tand.

På billedet her ser du tre tænder, hvor gammeldags sølvfyldninger er skiftet ud med plastfyldninger:

tænder

Hvis du vil vide mere om caries og fyldninger, anbefaler vi denne artikel, som Dansk Tandlægeforening løbende opdaterer.